Selskabslege på bilturen

Bilen er et fremragende transportmiddel for børnefamilien. Man styrer selv tempoet og hvilken vej man kører og der er plads til den fornødne bagage, hvis ellers bilen har den rigtige størrelse. Mange tager bilen på ferie og kører lange ture igennem de smukke byer og landskaber i vores fantastiske land. Men også endnu længere, for eksempel syd på, ned igennem Europa. Det er spændende at opleve noget nyt, også for børnene. 

Skal man køre langt med børn i bilen, kan det varmt anbefales at have en god autostol, i det mindste til de små. Her sidder de bedre og langt mere sikkert, end på det store bagsæde, som ofte er for lavt til at barnet kan følge med. Hvis barnet har svært ved at se ud ad ruderne, kan turen blive lang og kedsommelig. En god autostol, som du kan læse mere om på autostol.dk, kan hæve barnet tilstrækkeligt til at der er lidt at kigge på. Men også sikkerheden gør en autostol til en god investering. 

Leg og snak på turen 

Det er altid godt at have lidt at spise og drikke med, hvis man skal køre langt med børn i bilen. Tålmodigheden indskrænkes kraftigt, hvis barnet er sulten eller tørstig. Men kedsomheden kan også være en udfordring. Her kan det hjælpe med forskellige selskabslege og quizzer til at fordrive tiden med.  

Man kan for eksempel lave en konkurrence, hvor det gælder om at få øje på biler med en bestemt farve. Den, der først spotter den næste blå bil, får et point. Så en rød og så en gul og så videre. Det er en leg de fleste børn kan være med i. Og det hjælper med at få tiden til at gå, når man skal holde øjnene åbne. 

Skøn og sjov tur 

Der er mange lege man kan lege i en bil. Man kan også bare snakke. Der er en mulighed for nærvær i en bil, som ikke findes andre steder. At snakke om landskabet eller byerne på turen er også en glimrende måde at få tiden til at gå. Og lige med et er man fremme og kan stige ud. Strække benene efter en dejlig biltur. 

Seneste indslag