Pynt op til julen med et nisselandskab

Hvis du er en af dem, der elsker julen og alt, hvad der hører med, har du måske overvejet at lave et nisselandskab, som både børn og voksne kan glæde sig over hele julemåneden. Her guider vi dig til, hvordan du kan gøre, så læs med og kom godt fra start med denne skønne juletradition, som børnene vil elske at være med til at stille op. 

Ikke alle er dog lige vilde med jul, og hvis du er decideret nissefjendsk, har du måske mest lyst til bare at lade som om, julen ikke findes og i stedet fortsætte hverdagen med f.eks. at gå til svømning eller babyrytmik. Hvis du ikke ved, hvad babyrytmik er, kan du læse om det på https://pernilles-boerne-babyrytmik.dk/

Et kuperet landskab af vat 

Et nisselandskab er noget, man kan bygge på i årevis og hvert år tilføje nyt. På den måde er man ikke nødt til at købe det hele på én gang, men kan altså gradvist gøre det mere og mere komplet. Nogle ting skal dog være på plads fra starten, og her kommer man ikke uden om selve basen for landskabet, nemlig sneen. Som sne kan man købe et stort stykke pladevat og brede ud på f.eks. en skænk eller et klaver, man har slået låget ned på. Hvis du synes, kan du lave bakker ved at lægge f.eks. en sammenkrøllet serviet rundt omkring under vattet, så der bliver niveauforskelle i landskabet. 

Nisser, snemænd og rensdyr  

Når selve basen er på plads, er det tid til at pynte det med nisser, engle, juletræer, rensdyr, harer og andet, der på en eller anden måde kan associeres med vinter og jul. Her er det sjovt for børnene at lave nogle af tingene selv, f.eks. snemænd af kugler fra hobbyforretningen eller små kræmmerhuse, der kan fyldes godter i. Andre ting kan man vælge at købe, og således kan man altså skabe et nisselandskab med både købte og hjemmelavede ting. Denne charmerende kombination er der mange, der benytter sig af. Man kan lave en hyggelig tradition med hvert år at købe én ny ting til nisselandskabet, indtil man synes, at nu er der ikke plads til mere. 

Glem ikke godteskålen 

Selvom hverken børn eller voksne har godt af at gå og spise slik i tide og utide, kan der måske gøres en undtagelse i december, og da kan man sætte en lille godteskål i nisselandskabet, måske en eller anden form for julekrukke, som fyldes med pebernødder og andet lækkert juleguf. 

Seneste indslag