Tillykke med fødselsdagen

Hvis der er en fest der er konstant og ikke mindst regelmæssig, så er det fødselsdag. Til gengæld så ændres festens karakter drastisk, som årene skrider frem. Der er dem som elsker at holde fødselsdag og dem som bare glæder sig til at det er overstået. En ting er sikkert – som fødselsdagsbarn er det dig der er i centrum. Til gengæld så løber du også med både opmærksomhed og gaverne. Men du er selv med til at lægge rammen for dagen hvis du er arrangør. Det vil sige du kan gøre meget for at skabe dagen så festen bliver i din ånd.

Hvad type fødselsdagsinvitation bruger jeg

Når du skriver din – eller dit barns – fødselsdagsinvitation skal du allerede tage de vigtigste beslutninger. Der bliver typisk inviteret til

  • Morgenmad – god til de mange morgenfriske og hvor familien bor tæt på. Bonus du har tidligt fri til at nyde gaver
  • Brunch – det meget populære valg, som både gæster og vært elsker.Store muligheder for nem mad og så kan du sove længere og stadig nå det hele
  • Frokost- er på vej tilbage efter at der var gået brunch i den. Sjov mulighed for helt andre retter end brunch, som smørrebrød
  • Boller, lagkage og kakao – børnefødselsdagsklassiker nr. 1 med et utal af varianter. Husk de voksne helst vil have kaffe
  • Aftensmad -Helst på en fredag eller lørdag og tænk igennem om familien kommer langvejsfra.
  • Pizza og øl – det klassiske “jeg har glemt min fødselsdag” men kom alligevel. Den kan reddes på dagen 2 minutter før den afholdes. Husk at have en pizzamand i nærheden.

Husk at når du inviterer, så tydeligt at forventningsafstemme hvad der er af bespisning, samt det som mange glemmer i en fødselsdagsinvitation nemlig SU – svar udbedes. Det er svært at planlægge en fest, når man ikke ved om der kommer fem eller fem-og tyve. Selvom du selvfølgelig lige ringer rundt inden for at samle op på dem der ikke svarer – så er det sjovere kun at skulle ringe til to – i stedet for ti.

Tillykke med fødselsdagen

Der er bare mange fødselsdage. Men det er som regel ikke dine egne der fylder mest. For du begynder som regel først selv at tage ansvar for dem EFTER du er fyldt 18 eller flyttet hjemmefra. Men selv der kan det være svært for mor – eller far – ikke at blande sig. Men når du selv er blevet forælder – så kan du godt vænne dig til at sige “tillykke med fødselsdagen”, for nu er ansvaret dit. Du kan trøste dig med at øvelse gør mester og de første fem er ikke så svære.

  • 1 års fødselsdagen – Er det den førstefødte så nyd festen og tag en beroligende pille eller tre. Det plejer at være ret så ambitiøst, men det er altså ikke en fødselsdag som junior husker. Det er her det er nemt, for hvem forventer at I som familie disker op med gourmet mad, sår det mest er bleskift og kogning af sutter der er på menuen. Et godt råd – Slap af og nyd det og køb dig til de varme boller og kakaoen.
  • 6 års fødselsdag – en fødselsdag bliver ret hurtigt til to eller tre fødselsdage. Så skal der holdes for familien, så en for vennerne/veninderne og så en for klassen. Godt råd: Genbrug er godt og du får det hurtigt overstået over en weekend. Selv fødselsdagspynt kan genbruges. Slut af med familien om søndagen og gem lidt opvask til svigermor. Hun elsker at hjælpe.
  • 10 års fødselsdag – Den første runde dag og et nostalgisk tilbageblik vil være at finde på invitationen. Billedet fra de første fødselsdage, første skoledag og i det hele taget alle billeder med et flag er muligt som pynt på jeres fødseldagsinvitation. Her er brunch bare det oplagte valg til søndag. Godt råd: Bag en masse pølsehorn, så kan de genbruges til brunchen dagen efter. Samtidig bliver overskuddet af pølser også brugt. Tænk strategisk.
  • 18 årsfødselsdagen – det er her du ånder lettet op. Endelig er junior blevet så stor at de selv kan tage ansvar for dele af festen. Det kan være invitation, indkøb, oprydning og ikke mindst en dedikation til sine forældre i selve invitationen. Du/I kan som forældre slappe af og tænke: We did it. Største bekymring er ofte den store gave der er i kølvandet på 18 års dagen. Men hvilken gave skal man vælge til 18 års fødselsdag. Godt råd: Tænk i “flyt hjemmefra gaven” som i gryder og pander, bestik og planter, fri flytning og papkasser fra Bauhaus.

De sjove fødselsdagskort

Det er ikke altid du er vært. Du vil som oftest være gæst og vil gerne lave tillykke med fødselsdagen sjov. Største problem kan dog at være morsom. For på et fødselsdagskort kan selv de sjoveste vittigheder stivne som fløde, der er rørt op for længe. Og det hjælper ikke at dreje mere rundt i humor, hvis den først er lagt død. Det kan hurtigt blive en lang fest med en bitter eftersmag. Men det dog muligt at lave fødselsdag sjov – og sætte gæster og fødselsdagsbarn i centrum.

Tip en 13 – 13 spørgsmål om fødselsdagsbarnet med fun facts. Det kan især spices op med sindsyge muligheder. Både gæster og fødselar kan få et grin uden at det kommer for tæt på.

Kahoot – Med smartphonen er mulighederne for fødselsdagsquiz blevet meget større – og sjovere. Samtidig giver det digitale mulighed for både billeder, video og lyd. Det er endda nemt. Kahoot´en er populær og brug noget tid på ikke bare at tilgodese fødselaren men også medinddrage gæsternes relation til fødselaren.

Hold en fødselsdagstale – det er det klassiske og undervurderet. Hellere en kort og god end lang og fantastisk. Brug tid på talen. Kill your darlings, så det ikke bliver en helaftensgyser, men hold det enkelt. Hav to til tre gode episoder og en enkelt storyline – så er du langt.

Men vil du hverken kahoot, tip en 13er eller fødselsdagstalen, så er det sjove fødselsdagskort den oplagte mulighed. De kan købes i alle indkøbscentre, Brugser og Tiger-butikker og humoren kan være god og spot on. Til gengæld kan du nøjes med at skrive “stort tillykke med fødselsdagen” og lægge en plovmand i kuverten. Det kan opveje selv det mindst sjove fødselsdagskort

Så er det bare at den lidt dyrekøbte fødselsdagsfest og sikre at du spiser for lidt mere end du har givet.

“Tillykke med fødselsdagen – Frank”, som Casper Christensen siger det så smukt i Klovn.


Seneste indslag